Kinesisk Akupunktur og Fysioterapi

Behandlinger

Behandlinger

Jeg kan tilbyde en bred vifte af behandlingsmetoder, der enkeltvis eller kombineret er effektive behandlingsredskaber til det problem, du kommer med.

Det kan være behandlinger med akupunktur alene, eller akupunktur kombineret med vævsbehandling – ex. fysiourgisk massage og cupping.

Akupunkturen kan suppleres med Øreakupunktur eller Skalp akupunktur.

Jeg vil ofte inddrage min fysioterapeutiske viden i behandlingen, så akupunkturen evt. kan blive suppleret med fysioterapi i form af manuelle teknikker, holdnings/bevægelses analyse eller øvelsesterapi, hvis det giver mening ifht. dit problem.

Akupunktur til neurologiske patienter.

Jeg har arbejdet en del med skalp akupunktur bl.a. til Senhjerneskadede patienter. Jeg har lavet hovedopgave omkring behandling til denne gruppe  og holdt i september 2016 et lille oplæg omkring det på Vejle Fjord. Som fysioterapeut har jeg arbejdet specialiseret med neurologiske patienter i mange år. Det glæder mig, at have fået skalp akupunkturen, som endnu et redskab i min værktøjskasse. Det ligger mig på sinde at kunne gøre en forskel for de mennesker, der oplever de gennemgribende forandringer i tilværelsen, som en hjerneskade ofte giver. Her er akupunkturen et godt redskab, da den arbejder med det fysiske, men også de psykiske reaktioner, der kan komme i kølvandet på en sen hjerneskade – ex. depression.

Forbyggelse

Akupunkturen kan bruges til at forebygge at ubalancer giver ubehagelige gener. Det kan være i form af allergi  som ex. hø snue eller gentagende bihulebetændelser. Her er det vigtigt at opbygge balance i god tid før sæson.

Sundhedsfremme

Akupunktur kan være en måde at holde systemet i bedre balance i en travl hverdag. En del af dette kan være at kigge på KRAM faktorerne. Omkring kosten har den kinesiske medicin nogle anbefalinger ifht. ubalancemønstrene. Man kan med akupunktur få støtte, til at knække afhængighed af sukker, alkohol og tobak. En del af abstinenserne og lysten til at arbejde med sin afhængighed kan styrkes. Det er vigtigt at lægge en plan og være motiveret, for selve vanen kan nålene ikke påvirke.

Certificeret NADA behandler

Jeg er certificeret NADA behandler – se mere under Behandlinger/NADA.
Denne behandling kan med fordel foregå i små grupper ex. i NADA café.
Bruges NADA individuelt vil det ofte være i kombination med anden afstressende behandling.

Behandling kan endvidere suppleres med bevidstheds træning i form af enkle mindfulness øvelser og meditation. Det kan med fordel laves i en lille gruppe.

prøv akupunktur behandling hos Aarhus Akuliv

Gratis parkering ved klinikken.

Gode adgangsforhold for kørestolbrugere.